Om mig
Mit navn er Dorte Irene Sattrup Lund-Nielsen og jeg er 50 år gammel. Jeg er født og opvokset på Møn, men bor nu i en lille by syd for Præstø. Jeg blev uddannet salgsassistent i 1994, men har rent arbejdsmæssigt, været vidt omkring igennem årene. Bl.a. har jeg drevet to restaurationer, været kontormedarbejder på et sygehus, arbejdet i en grovvarebutik som både souschef og butikschef, og meget andet. For mig har det været svært at finde en kurs i mit arbejdsliv, men det ændrede sig i foråret 2016.
“
"Det har jeg aldrig prøvet før,
så det kan jeg nok godt
”
(Pippe Langstrømpe)
Jeg skulle på ferie og ville rigtig gerne have mulighed for at tage billeder med et rigtigt kamera i stedet for min telefon og min kærestes lille Canon kamera. Så jeg købte mit første kamera nogensinde, det var et Nikon D3300, og derefter gik det hurtigt. Jeg havde aldrig fotograferet før, heller ikke som barn. Så det var en kæmpe øjenåbner for mig at finde ud af, at der fandtes denne utrolig spændende og fascinerende verden, hvor kreativitet og teknik var nøgleordene.
Siden hen er det blevet til mange billeder, udstyret er i den grad blevet opgraderet, jeg har siden 2020 arbejdet som selvstændig fotograf og bruger meget tid på hele tiden at blive bedre til faget. I december 2023 blev jeg uddannet fotograf fra Key Point Academy i Måløv.
For mig handler det om at have samme indstilling som Pippi Langstrømpe (citat): ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”.
Mit udstyr p.t.: Jeg har et Nikon Z9 og et Nikon Z7II, som backup kamera. Af objektiver har jeg i øjeblikket følgende: Nikkor 17-28 mm f/2,8, Sigma 24mm f/1,4, Nikkor 85mm f/1,8, Nikkor 105 mm f./2,8, Nikkor 135 mm. Plena, Nikkor 70-200mm f/2,8, og Nikkor 100-400mm f/4,5-6,3.
Jeg sætter stor pris på godt udstyr, da jeg godt kan lide at nørde lidt i det med det tekniske og hvad det kan.
Jeg har også fået opbygget mig et studie med det mest nødvendige, så jeg også kan lege med lys og studieopsætninger.
Min største passion inde for fotografering er hundeportrætter. Generelt, så er jeg meget glad for at fotografere dyr. Men hunde har jeg en helt speciel ”forbindelse” til og kan fornemme dem meget mere end f.eks. småbørn og babyer, når jeg har dem foran kameraet.
